Efter flere års politiske forhandlinger bliver det nu alvor: EU-Kommissionen har netop vedtaget en ny forordning, der fastlægger de tekniske regler for fremtidens byggeri i Europa. Fra 2030 skal alle nye bygninger i EU være nul-emissionsbygninger – og for offentlige bygninger gælder det allerede fra 2028. Det betyder blandt andet, at bygninger skal være ekstremt energieffektive og dække deres energibehov med vedvarende energi.
Det er en direkte følge af det reviderede bygningsdirektiv (EPBD), som blev vedtaget i 2024. Men hvor direktivet fastlagde målet, leverer Kommissionen nu opskriften: En metode, som alle medlemslande skal bruge til at definere og beregne energikravene i deres nationale regler.
Et opgør med fossile standarder
I praksis betyder forordningen, at nye bygninger ikke må have fossile CO2-udledninger på selve byggepladsen eller under drift. Derudover stilles krav til, at bygningen har et lavt energibehov og primært forsynes med energi fra CO2-frie kilder som solenergi, fjernvarme eller varmepumper. Forordningen inkluderer også krav om, at medlemslandene skal vurdere bygningens samlede klimapåvirkning over hele levetiden – fra byggematerialer til drift og nedrivning.
Kommissionen understreger, at bygninger i dag står for cirka 40 procent af energiforbruget og 36 procent af CO2-udledningerne i EU. Derfor er sektoren en nøgle, hvis EU skal nå sit mål om klimaneutralitet i 2050.
Hvad betyder det for Danmark?
Den nye forordning er teknisk og lyder måske fjernt, men den får direkte betydning for byggebranchen, kommuner og boligkøbere i Danmark.
- Bygherrer og rådgivere skal nu begynde at planlægge ud fra helt nye standarder. Det gælder både materialevalg, energiforsyning og dokumentation.
- Kommuner skal tilpasse byggetilladelser og lokalplaner, så de stemmer overens med de nye krav. Især kommuner, der bygger meget selv – f.eks. skoler og plejehjem – vil blive berørt allerede fra 2028.
- Boligkøbere og lejere kan forvente lavere energiregninger og bedre indeklima i fremtidens bygninger. Men overgangen kan også give højere byggepriser på kort sigt.
Derudover skal Danmark – ligesom alle andre EU-lande – fremlægge nationale beregningsmetoder, der stemmer overens med EU’s nye ramme. Det skal ske inden for to år.
Hvad med renovering?
Den nye forordning gælder kun for nybyggeri, men det rejser automatisk spørgsmålet om, hvad der sker med de eksisterende bygninger.
Flere eksperter og brancheorganisationer peger på, at netop renovering ofte er det mest bæredygtige valg – fordi man bevarer materialer og undgår store nybyggerier med tungt CO2-aftryk. Samtidig er det ofte dyrt og teknisk udfordrende at renovere ældre bygninger op til moderne energistandarder, og mange oplever, at kravene i bygningsreglementet spænder ben for gode løsninger.
EU har varslet, at der også vil komme initiativer og minimumsstandarder for renovering af eksisterende bygninger i de kommende år – blandt andet via krav til energimærkning og dokumentation af CO2-aftryk. Dermed kan renoveringsområdet blive næste store kapitel i EU’s grønne byggeomstilling.
En udfordring med potentiale
Branchen er delte i vurderingen af de nye krav. Organisationer som Bygherreforeningen og Danske Arkitektvirksomheder har peget på, at overgangen kan blive svær, især for små og mellemstore virksomheder. Men samtidig er der enighed om, at klare og ensartede regler kan give bedre forudsigelighed og fremme innovation.
I en kommentar til pressemeddelelsen udtaler Kommissionen, at det handler om at “skabe bedre bygninger for mennesker og planeten”. Og selvom ambitionen er høj, er det nu op til de enkelte lande at omsætte reglerne til praksis.
Et nyt kapitel i dansk byggeri
For danskerne kan de nye regler få stor betydning. Ikke bare for fremtidige boligprojekter, men også for vores forståelse af, hvad en god bygning er. Det handler ikke længere kun om placering, pris og kvadratmeter – men også om klimaaftryk, energiforbrug og materialevalg.
Med EU’s nye forordning rykker klimaneutralt byggeri ud af visionernes verden og ind i virkeligheden. Nu begynder arbejdet med at bygge fremtidens boliger – uden fossile brændstoffer, men med sund fornuft og dokumenteret klimahensyn.
