Et nyt forslag fra EU-Kommissionen skal bane vej for, at bevaring og genopretning af natur kan omsættes til penge. Idéen om “nature credits” blev præsenteret i et udspil den 7. juli og markerer et nyt kapitel i Europas naturbeskyttelse: Et marked, hvor biodiversitet får en værdi, og naturpleje kan give afkast.
En frivillig naturbørs
Planen er at opbygge et frivilligt marked for “nature credits”, hvor landmænd, skovejere og lokalsamfund kan få betaling for konkrete tiltag som at genoprette vådområder, plante hjemmehørende træer eller beskytte levesteder for truede arter. Offentlige og private aktører kan købe disse kreditter for at kompensere for biodiversitetstab andre steder eller som led i frivillige bæredygtighedsmål.
EU-Kommissionen anslår, at der mangler omkring 37 milliarder euro årligt i finansiering, hvis målet om at vende tabet af biodiversitet inden 2030 skal nås. Kommissionen ser derfor de frivillige kreditter som en måde at tiltrække privat kapital til naturbeskyttelse, uden at øge byrden på offentlige budgetter.
Ligheder og læring fra CO2-markedet
Konceptet minder om det eksisterende frivillige CO2-kreditsystem, men hvor man i CO2-markedet køber sig til reduktioner i drivhusgasser, handler nature credits om naturens tilstand: antallet af arter, sundheden i økosystemer og areal med urørt natur.
EU understreger dog, at initiativet ikke må gentage fejlene fra dele af CO2-markedet, hvor flere projekter har vist sig at have tvivlsom klimaeffekt. Derfor vil EU etablere en ekspertgruppe, der skal udvikle robuste standarder for certificering og dokumentation. Gruppen vil bestå af forskere, landbrugere, lokalsamfund, investorer og embedsfolk. En pilotordning ventes igangsat inden 2027.
Nye muligheder for danske aktører
Hvis EU’s plan bliver til virkelighed, kan det åbne en ny indtægtskilde for danske lodsejere, skovejere og organisationer, der arbejder med naturgenopretning. Projekter som genskabelse af vådområder, naturnær skovdrift eller vild natur på landbrugsjord vil potentielt kunne generere salgbare kreditter.
Danske NGO’er som Danmarks Naturfredningsforening og Verdens Skove har længe efterlyst bedre finansieringsmodeller for naturbeskyttelse. I dag er mange naturprojekter afhængige af fonde eller offentlige tilskud. Med et marked for nature credits kan der komme flere penge i omløb – og flere aktører kan finde incitament til at tænke natur ind i deres forretning.
Hvad betyder det for dig?
Hvis du selv ejer jord, kan det på sigt give mulighed for at gøre naturgenopretning til en del af din økonomi – på linje med landbrug og skovdrift. Har du en lavbundet mark, et stykke skov eller en fugtig eng, kan det en dag blive en aktiv med værdi på et naturmarked.
For forbrugere og virksomheder bliver det også lettere at støtte biodiversitet direkte: I stedet for kun at købe CO2-kompensation, kan man i fremtiden støtte projekter, der beskytter bier, fugle og frøer – og få dokumentation for det.
Men eksperter advarer også om, at det kræver høj troværdighed og kontrol, hvis systemet skal undgå greenwashing og spekulation. Ligesom med CO2-kreditter vil det være afgørende, at naturkreditterne repræsenterer reel og målbar effekt.
Natur som investering
EU’s udspil er et udtryk for en større tendens, hvor natur ikke kun ses som noget, der skal bevares af idealistiske grunde – men også som noget, der har økonomisk værdi. Det er kontroversielt for nogen, men også en mulighed for at kanalisere flere penge mod en natur i krise.
Hvis det lykkes at opbygge tillid og dokumentation, kan naturkreditter blive en central brik i Europas grønne finanssystem – og måske også i fremtidens grønne Danmark.
