Da himlen åbnede sig over Valencia i oktober 2024, blev det hurtigt klart, at det ikke var en almindelig efterårsstorm. De spanske meteorologer kaldte vejrfænomenet for en DANA – en isoleret højtryksdepression, der frigiver ekstreme mængder regn på kort tid. I løbet af få dage blev hele bydele oversvømmet, broer skyllet væk, hospitaler evakueret og mere end 230 mennesker mistede livet.
Et år senere har EU nu foreslået en hjælpepakke på næsten 1,6 milliarder euro – omkring 12 milliarder kroner – til at genopbygge den hårdt ramte region. Hjælpen er den næststørste i EU’s historie og et symbol på, hvordan Europa i stigende grad må rykke sammen i mødet med klimakatastrofer.
“Den ødelæggelse, vi så i Valencia, rørte hele Europa. I svære tider viser vi vores sande styrke i solidaritet,” sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, da forslaget blev fremlagt i Bruxelles.
Et spansk mareridt
I dag er sporene efter stormen stadig synlige i Valencia-regionen. Huse står forladte, metrostationer er under genopbygning og landbrugsområder i oplandet kæmper med saltvandsskadet jord. For mange familier blev alt skyllet væk på få timer – og tragedien regnes nu for Spaniens mest dødelige naturkatastrofe i nyere tid.
Den type storm, som ramte regionen, bliver hyppigere i Middelhavsområdet. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) er Spanien blandt de lande, der oplever flest klimarelaterede tab i EU. Voldsomme regnskyl og tørkeperioder afløser hinanden, og det koster både menneskeliv og milliarder.
Hjælpen fra Bruxelles
Den nye støttepakke består af to dele. Den største på 945 millioner euro kommer fra EU’s solidaritetsfond (EUSF), som siden 2002 har hjulpet medlemslande efter naturkatastrofer. Fonden blev oprindeligt skabt efter de store centraleuropæiske oversvømmelser og har siden udbetalt over 10 milliarder euro til 144 katastrofer på tværs af Europa.
Midlerne skal dække genopbygning af offentlige bygninger, reparation af veje og jernbaner, midlertidig genhusning og oprydning i ødelagte byområder. En del af hjælpen går også til at bevare kulturelle og historiske steder, der blev ramt af vandmasserne.
Som supplement får Spanien 645 millioner euro via EU’s nye RESTORE-mekanisme – et initiativ vedtaget i december 2024, som gør det muligt at omdirigere ubrugte midler fra EU’s regionalpolitik til genopbygning efter katastrofer.
RESTORE-midlerne får en EU-medfinansiering på hele 95 procent, og skal blandt andet bruges til at genoprette metroforbindelser, hospitaler, skoler og ødelagte økosystemer. Desuden får små og mellemstore virksomheder støtte til at starte produktionen igen.
Forslaget skal nu godkendes af Europa-Parlamentet og Ministerrådet, før den fulde støtte kan udbetales.
Et fælles beredskab i klimakrisens tid
Mens katastrofen i Spanien er blandt de mest ødelæggende, er den langt fra enestående. I de seneste ti år har EU’s solidaritetsfond været aktiveret næsten hvert år – fra jordskælv i Italien og oversvømmelser i Tyskland til skovbrande i Grækenland.
Ifølge Copernicus Climate Service har de økonomiske tab fra ekstremt vejr i Europa rundet over 650 milliarder euro siden 1980, og tallet stiger år for år. Det har fået Kommissionen til at lægge større vægt på forebyggelse og klimatilpasning – ikke kun nødhjælp.
Et spejl for Danmark
Selv om Valencia ligger langt fra Danmark, minder katastrofen danskerne om vores egen sårbarhed. Danmark har flere gange søgt støtte fra EU’s solidaritetsfond – senest efter stormfloden Bodil i 2013, hvor vandstanden flere steder i landet slog rekorder.
Også herhjemme vurderer Kystdirektoratet, at stigende havniveauer og kraftigere storme kan føre til hyppigere oversvømmelser i de kommende årtier. Regeringens nationale kystsikringsplan, fremlagt tidligere i år, trækker netop på erfaringer fra andre EU-lande i håndteringen af store vandmasser.
På den måde bliver hjælpen til Spanien ikke kun en solidaritetsgestus, men også et pejlemærke for, hvordan Europa fremover kan reagere hurtigere og mere samlet, når klimakatastrofer rammer.
EU’s solidaritet i praksis
Når EU’s støttepakker aktiveres, sker det sjældent hurtigt nok for de ramte lokalsamfund. Kritikere peger på, at det kan tage måneder, før midlerne når frem. Derfor blev RESTORE-mekanismen indført som et forsøg på at fremskynde processen og koble nødhjælp med langsigtet grøn genopbygning.
EU-Kommissionen understreger, at pengene ikke blot skal “reparere”, men “forandre” – blandt andet ved at gøre den genopbyggede infrastruktur mere modstandsdygtig mod fremtidige klimahændelser.
I Spanien betyder det blandt andet, at nye metrostationer skal bygges med højere vandtæthed, og at genoprettede vådområder skal fungere som naturlige bufferzoner ved fremtidige oversvømmelser.
En samlet union
Når forslaget om støtte til Spanien godkendes, vil de første udbetalinger ske i løbet af 2025. Og selv om beløbet er historisk stort, kan behovet vise sig endnu større i fremtiden.
For mens EU diskuterer CO₂-afgifter, elbiler og grønne investeringer, vokser behovet for at håndtere de skader, der allerede er sket.
Katastrofen i Valencia står som en påmindelse om, at solidaritet i klimakrisens tid ikke kun handler om politik og penge – men om mennesker, der mister deres hjem, deres byer og deres hverdag.
Eller som Ursula von der Leyen formulerede det: “I svære tider finder Europa sin styrke i enhed.”
