Fra 1. juli til 31. december 2025 sidder Danmark for bordenden i EU. Under mottoet “Et stærkt Europa i en foranderlig verden” skal den danske regering forsøge at styre unionens arbejde gennem en tid præget af klimakrise, krig og geopolitiske spændinger.
Blandt de centrale prioriteter for det danske formandskab er klima og grøn omstilling. Hvad betyder det egentlig i praksis, og hvilken forskel kan Danmark gøre, når 27 medlemslande skal blive enige om vejen frem?
Et ambitiøst klimamål for 2040
En af de vigtigste opgaver for det danske formandskab bliver at sikre opbakning til et nyt klimamål for 2040. Europa-Kommissionen har foreslået, at EU reducerer sine drivhusgasudledninger med 90 procent i 2040 i forhold til 1990. Det skal være et skridt på vejen mod klimaneutralitet i 2050 og fungere som EU’s officielle bidrag til FN’s klimaforhandlinger i 2025.
“Danmarks globale klimapolitiske rolle har ikke været så vigtig siden COP15” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i et interview med EU-repræsentationen i september 2024.
Men det bliver ikke uden kamp. Flere øst- og sydeuropæiske lande har udtrykt bekymring for, at målet vil blive for dyrt og for byrdefuldt for industrien. Danmark skal derfor bruge sin rolle til at bygge bro og finde kompromiser, der fastholder ambitionen uden at tabe medlemslandenes opbakning.
Læs også: Nyt 2040-klimamål fra EU: En grøn kurs mod nuludledning – og øget sikkerhed
Teknologisk skub: Power-to-X og grøn energi
En anden hjørnesten i det danske formandskab er udbredelsen af teknologier, der skal muliggøre det grønne skifte. Her spiller offshore vind, Power-to-X og grøn brint en nøglerolle. Danmark vil arbejde for hurtigere godkendelsesprocedurer og bedre koordinering på tværs af medlemslande, så udbygningen af den vedvarende energi kan accelereres.
Samtidig skal der arbejdes med at styrke infrastrukturen til CO2-fangst og -lagring, som forventes at blive afgørende for at nå netto-nul-udledninger i tung industri og energiproduktion.
Industriel omstilling og bioøkonomi
Et centralt begreb i det danske formandskab er “Clean Industrial Deal” – en vision for, hvordan Europas industri kan afkobles fra fossile brændstoffer og samtidig styrkes i den globale konkurrence. Danmark vil blandt andet sætte fokus på reduktion af bureaukrati i klimaregulering, uden at ambitionerne sænkes.
Også bioøkonomien fylder i programmet. Her handler det om, hvordan skove, landbrug og biologiske ressourcer kan bruges mere bæredygtigt – eksempelvis ved at genbruge organiske restprodukter til nye produkter og energi. En reform af EU’s skovstrategi er også på bordet.
Aalborg i centrum for EU’s klimapolitik
Den 10. og 11. juli mødes EU’s klima- og miljøministre i Aalborg. Her skal de blandt andet diskutere:
- EU’s fælles position til COP30 i Brasilien senere på året
- Den globale plasttraktat
- Grøn varme og affaldshåndtering
- Power-to-X og Nordsø-samarbejdet
Danmark håber at kunne bruge mødet til at opbygge politisk momentum bag 2040-målet og fremvise danske løsninger på klimaudfordringerne.
Danmark viser flaget med grønne løsninger
Under overskriften “Green Together Experience” har Danmark lanceret en kampagne, hvor danske virksomheder og projekter fremvises over hele EU. Et digitalt kort viser konkrete cases – fra fjernvarme i Herning til vindmøller i Esbjerg og grøn brint i Fredericia.
“Vi har meget at være stolte af, og EU-formandskabet er en oplagt anledning til at sætte danske løsninger i spil” siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, i en pressemeddelelse udsendt via Ritzau den 1. juli 2025.
Også interesseorganisationer som State of Green og Dansk Industri bakker op og ser muligheder for eksport og erhvervsfremme i en tid, hvor klimateknologi er blevet geopolitik.
Hvad betyder det for dig?
Selvom EU-formandskabet kan virke langt fra hverdagen, kan det få konkret betydning for danskerne. Hvis Danmark lykkes med at få 2040-målet vedtaget, vil det på sigt betyde skrappere klimakrav til transport, bygninger og forbrug – og dermed mere grøn omstilling i det nære.
Samtidig kan danske virksomheder, der arbejder med grønne teknologier, få lettere adgang til EU-midler og nye markeder. Og i sidste ende handler det også om at skabe en fremtid, hvor Europas borgere har adgang til ren energi, rene byer og klimavenlige jobs.
En chance for at trække EU i grøn retning
Danmarks EU-formandskab finder sted i en brydningstid. Med klimakrisen som bagtæppe og global uro som baggrund, er det nu, der skal handles. Danmark har sat klimaet højt på dagsordenen – spørgsmålet er, om resten af EU vil følge med.
Uanset udfaldet er det tydeligt, at klima ikke længere er et nicheområde i EU-politik. Det er blevet et spørgsmål om sikkerhed, konkurrenceevne og borgernes hverdag. Her kan Danmark gøre en forskel – hvis vi formår at samle, fremvise og forhandle os frem til resultater, der holder.
