Nye forskningsresultater fra Københavns Universitet advarer om, at klimaforandringer i de kommende årtier kan skabe langt bedre levevilkår for malariamyg i store dele af Afrika. Med udsigt til markant udvidede levesteder for flere af de mest udbredte myggearter står hundredvis af millioner mennesker i risiko for øget smittefare – et scenario, forskerne betegner som både alvorligt og forebyggeligt.
Malaria er fortsat en af verdens mest dødelige infektionssygdomme. Hvert år mister omkring 600.000 mennesker livet som følge af sygdommen, primært børn i Afrika syd for Sahara. Derfor vækker det bekymring, når nye klimamodeller viser, at varmere temperaturer og ændrede nedbørsmønstre kan få malariamyg til at sprede sig til nye områder, hvor befolkningen har ringe immunitet og begrænset sundhedsberedskab.
Op mod en milliard mennesker kan blive ramt
Det nye studie, publiceret i Global Change Biology, viser, at klimaforandringer kan være direkte fordelagtige for flere af Afrikas mest udbredte malariamyg. Ifølge hovedforfatter Tiem van der Deure peger resultaterne på et potentielt drastisk scenarie:
“Vores studie peger på, at klimaforandringerne vil være gavnlige for de her malariamyg. Og det kan udsætte 200 millioner til op til en milliard mennesker for ekstra smittefare – medmindre vi gør noget,” siger han i en pressemeddelelse til Ritzau.
De 200 millioner mennesker repræsenterer et konservativt estimat, hvor forskerne ikke har forholdt sig til demografisk udvikling. Når forventet befolkningsvækst indregnes, stiger risikoen markant.
Det bekymrer forskerne, ikke mindst fordi nye områder uden tidligere malariaforekomst kan blive fremtidige hotspots. Her vil både immunitet og erfaring med sygdomshåndtering i sagens natur være begrænset, hvilket kan forværre udbruddenes omfang.
Forskellige myggearter reagerer forskelligt
I studiet har forskerne undersøgt seks af Afrikas mest udbredte malariamyg. Med tusindvis af observationer og avancerede algoritmer har de analyseret, hvordan de enkelte arter reagerer på stigende temperaturer og ændret nedbør.
Selvom myg ofte betragtes som en ensartet gruppe, kan de være ganske forskelligartede. Lektor Anna-Sofie Stensgaard forklarer: “For mange mennesker ser myg ens ud. Men de er forskellige til trods for, at vi nogle gange faktisk ikke kan kende forskel på dem med det blotte øje. Deres adfærd og hvilke typer af miljøer de færdes i og trives i, er meget forskellige“
Tre af de seks undersøgte arter forventes at øge deres udbredelse markant, mens de øvrige ikke går nævneværdigt tilbage. Den samlede tendens peger derfor på en udvidelse af risikoområder, især i Øst- og Centralafrika.
En sundhedskrise i slowmotion
Forskerne fremhæver, at klimaforandringer kun er én af flere drivkræfter. Globalisering, ændrede landskaber og øget transport af varer og mennesker påvirker også sygdomsudbredelse og smittefare. Studiet viser dog klart, at klimaet i sig selv kan accelerere spredningen.
Professor David Nogués Bravo formulerer det således: “Dette studie er en skarp påmindelse om, at hvis vi ikke lever op til målene i Parisaftalen, så handler det ikke kun om stigende havniveauer eller ekstremt vejr – det er også en sundhedskrise under opsejling“
Studiet opstiller både et scenario, hvor verden fortsætter uændret, og et hvor temperaturstigningerne begrænses i overensstemmelse med Parisaftalen. I sidstnævnte reduceres risikoen for udvidet malariaudbredelse markant.
Malaria i Danmark
Selvom forskerne understreger, at malaria næppe kommer til at udgøre en reel trussel i Danmark i dag, har sygdommen historisk været et alvorligt problem. Malaria – tidligere kaldet koldfeber eller “den lollandske feber” – var særligt udbredt i 1700- og 1800-tallet, især på Lolland, Falster og i Sønderjylland. Det værste år var 1831, hvor dødstallet i Danmark for første og eneste gang oversteg fødselstallet, blandt andet som følge af et omfattende malariaudbrud.
Registreringer viser tydeligt, hvordan sygdommen langsomt forsvandt: fra næsten 38.000 tilfælde i 1862 til blot 33 registrerede tilfælde i 1910. I 1913 konkluderede lægen Carl Adam Hansen, at malariaens forsvinden skyldtes flere faktorer: effektiv behandling af de syge, lavere temperaturer, færre smittekilder og bedre dræning af vådområder, hvilket reducerede myggenes ynglesteder. Få år senere udbyggede zoolog og ferskvandsbiolog Carl Wesenberg-Lund forklaringen ved at pege på, at malariamyggene efterhånden primært sugede blod fra husdyr, hvilket brød smittekæden.
I dag ses der kun importerede tilfælde i Danmark – typisk mellem 80 og 100 om året. Malaria er dermed ikke en trussel for lokal smitte herhjemme, men fortsat den hyppigste importerede tropesygdom, selv om denguefeber i enkelte år har overhalet den i antal.
Globalt sundhedsberedskab skal forberede sig
Selvom Danmark ikke står over for en ny malariaepidemi, er studiets resultater en kraftig påmindelse til verdens sundhedsmyndigheder. Nye områder kan blive ramt, og uden etableret immunitet og erfaring kan sygdommen ramme særligt hårdt. Derfor kræver fremtidens sygdomsbekæmpelse både klimahandling og styrkede sundhedssystemer. Det er på den måde endnu en foruroligende eksempel på, hvor skrøbelige vores økosystemer er, og hvor nemt klimaforandringerne kan accelerere negative kædereaktioner.
Malaria kan behandles effektivt, men klimaforandringerne truer med at bremse de fremskridt, der er skabt gennem årtier. Studiet fra Københavns Universitet understreger, at kampen mod malaria både er en medicinsk, en politisk og en klimamæssig udfordring, og at den skal tages alvorligt, før udviklingen løber løbsk.
