Det skulle have været en milepæl for verdens grønne omstilling. En ny international klimaaftale under FN’s søfartsorganisation, IMO, skulle sætte kursen mod klimaneutral skibsfart. I stedet strandede forhandlingerne. Aftalen, kaldet Net Zero Framework, blev udskudt mindst et år – og hos både erhvervsministeren og den maritime branche mødes udfaldet med bekymring.
“Det er en trist dag for den grønne omstilling,” sagde erhvervsminister Morten Bødskov efter forhandlingerne, og fortsætter: “Klimaaftalen for den globale skibsfart er udsat med et år. Der er brug for en global aftale hurtigst muligt.”
Et tilbageslag for globalt samarbejde
Den udskudte aftale skulle have sat fælles rammer for at reducere skibsfartens udledninger af CO₂ og andre klimagasser. Den var planlagt som næste skridt efter IMO’s klimastrategi fra 2023 og skulle fastlægge både økonomiske incitamenter og krav til brugen af grønne brændstoffer.
De internationale forhandlinger gik imidlertid i hårdknude. Flere medlemslande mente, at omstillingen ville blive for dyr og risikere at ramme deres økonomier, mens andre krævede hurtigere handling. Resultatet blev et sammenbrud i forhandlingsrummet, hvor klimapolitik måtte vige for geopolitik.
Hos Danske Rederier beskrives stemningen som en klar påmindelse om, hvor svært det er at finde fælles løsninger i en verden præget af rivalisering. “Der har været alle mulige andre agendaer i forhandlingsrummet end klima. Geopolitiske spændinger og en ny verdensorden har gjort sit indtog. Også i IMO,” sagde administrerende direktør Anne H. Steffensen i pressemeddelse efter mødet.
Selvom stormagterne ikke kunne finde enighed denne gang, tror hun stadig på handling i fremtiden: “Desværre var der ikke den politiske vilje i rummet til at gøre arbejdet færdigt i denne uge. Men hvor der er liv, er der håb. Arbejdet for skibsfartens grønne omstilling fortsætter”.
Skibsfarten som klimasynder
Skibsfarten tegner omkring 2-3 procent af verdens samlede CO₂-udledninger og sektoren er en af de mest udfordrende at omstille. De fleste af verdens skibe sejler stadig på tung fuelolie – en billig, men stærkt forurenende energikilde.
Grønne alternativer findes, men de er stadig langt dyrere. Ifølge Danske Rederier koster e-metanol, ammoniak og brint fortsat tre til fire gange mere end fossile brændstoffer, og der mangler global kapacitet til at producere dem.
Det betyder, at mange rederier stadig tøver med at investere i omstilling, når de endnu ikke kender de fremtidige regler. En international aftale kunne skabe den forudsigelighed, industrien efterlyser. Danske Rederier understreger, at en fælles global løsning er afgørende for, at udledningerne rent faktisk falder – og ikke blot flyttes mellem lande.
Danmark i front – men med stigende risiko
Danmark har i årevis arbejdet for, at IMO skulle vedtage en ambitiøs klimaaftale. Landet har både økonomiske og miljømæssige interesser i sagen. Som en af verdens største søfartsnationer har Danmark tusindvis af arbejdspladser i rederier, havne og teknologivirksomheder, som allerede har investeret massivt i grøn innovation.
Mærsk og flere andre aktører har søsat de første skibe, der sejler på e-metanol, og udvikler teknologier, der kan fange CO₂ direkte ombord. Men uden globale regler risikerer de danske pionerer at blive straffet økonomisk, fordi deres investeringer ikke afgiver økonomisk gevist.
For Danmark er det en balancegang. Uden globalt samarbejde kan EU og enkelte lande vælge at indføre egne krav, men det skaber risiko for konkurrenceforvridning. Rederier, der sejler under flag fra lande uden klimakrav, vil få en økonomisk fordel, mens de, der går forrest, står med højere udgifter.
Når klimapolitik møder stormagtsrivalisering
Bag kulisserne handler konflikten ikke kun om klima. Ifølge flere diplomater var mødet i IMO præget af de samme magtspil, der dominerer international politik i øjeblikket. En række udviklingslande frygtede, at en global CO₂-afgift ville skade deres økonomier, mens nogle olieeksporterende nationer ønskede at udskyde beslutningen for at beskytte egne interesser.
Dermed bliver skibsfarten endnu et eksempel på, hvordan stormagtsrivalisering kan forsinke arbejdet med at reducere verdens udledninger.
Et spørgsmål om tempo og vilje
Selvom IMO nu har udskudt forhandlingerne til 2026, stopper arbejdet ikke. Danmark og EU forventes at presse på for at fastholde tempoet og fortsætte investeringerne i nye brændstoffer og teknologi.
Hos Danske Rederier opfordrer man EU til at bruge sit eget regelsæt – herunder emissionshandelssystemet (ETS) – som løftestang for resten af verden. Erfaringen viser, at når Europa går forrest, følger andre efter.
Men tiden er ikke på branchens side. Skibe, der bygges i dag, forventes at sejle i 20-30 år. Hver gang en ny generation skibe bygges uden grøn teknologi, låser man verden fast i fossile løsninger i årtier fremover. Derfor er tempoet afgørende.
Kursen fremad
Uden en global aftale bliver det sværere at navigere i den grønne omstilling. For både politikere og virksomheder står én ting dog klart: Danmark har ikke tænkt sig at slippe rattet.
“Nu forsætter vi kampen for en ambitiøs grøn omstilling af skibsfarten. Jeg vil gerne takke industrien for den store opbakning.” sagde Morten Bødskov i sin afsluttende kommentar.
For mens stormagterne diskuterer og skibene fortsat sejler på fossile brændstoffer, ruller den grønne bølge videre i danske havne. Spørgsmålet er blot, hvor længe Danmark kan blive ved med at sejle forrest – hvis ikke resten af verden følger trop.
