Sverige, som ofte bliver fremhævet som et grønt forbillede, får nu et alvorligt opråb fra Bruxelles. Europa-Kommissionen har nemlig besluttet at henvise Sverige til EU-Domstolen, fordi landet ikke har gennemført de nye EU-regler, der skal få godkendelsesprocessen af vindmøller, solanlæg og andre grønne energiprojekter til at gå hurtigere.
Ifølge Kommissionen har Sverige haft mere end et år til at få reglerne på plads – men endnu ikke sendt én eneste melding om, hvordan lovgivningen bliver indarbejdet. Derfor beder EU nu domstolen om at gribe ind og pålægge Sverige økonomiske sanktioner for den manglende handling.
Et direktiv med fart på
Bag sagen ligger et EU direktiv, som skal gøre det langt nemmere og hurtigere at få tilladelser til grøn energi i hele EU. I mange lande tager det stadig flere år at få godkendt en ny vindmøllepark, selv når der ikke er store miljøkonflikter.
Derfor besluttede EU i 2023, at tidsfristerne skulle skæres ned, og at landene skulle oprette én samlet indgang til ansøgninger – et single contact point – for at slippe for de lange, bureaukratiske processer.
For projekter som sol- og vindanlæg skulle reglerne være skrevet ind i national lovgivning senest 1. juli 2024. Men hvor de fleste lande, har meldt delvise fremskridt, har Sverige slet ikke sendt noget ind.
Fra venligt brev til domstol
Allerede i september 2024 sendte Kommissionen et formelt varsel til den svenske regering. Da der ikke kom svar, fulgte et reasoned opinion i februar 2025 – en slags sidste advarsel, før sagen går videre.
Nu er tålmodigheden opbrugt, og sagen bliver sendt til EU-Domstolen, der kan beslutte at idømme Sverige dagbøder, indtil reglerne er indført.
Ifølge EU-traktaten kan medlemslande blive økonomisk sanktioneret, hvis de undlader at meddele, hvordan et direktiv er gennemført. Det er et værktøj, Kommissionen har brugt oftere de seneste år, fordi flere lande halter efter med den grønne lovgivning.
Sverige tøver – men hvorfor?
Sverige er et af de mest elektrificerede lande i Europa. Over 65 procent af energien kommer allerede fra vedvarende kilder som vandkraft, vind og biomasse. Derfor har den svenske regering argumenteret for, at man allerede lever op til mange af kravene i praksis – men mangler at samle det i én lovpakke.
Flere svenske kommuner og interesseorganisationer har desuden udtrykt bekymring for, at hurtigere tilladelser kan underminere lokale høringer. I Sverige har borgere og kommuner stor indflydelse på, hvor vindmøller og solceller må placeres – og regeringen har ønsket at bevare den balance.
Men i Bruxelles ser man den manglende lovgivning som et problem for hele EU’s tempo i den grønne omstilling. Kommissionen fremhæver i deres pressemeddelelse, at den manglende gennemførelse af reglerne i alle medlemslande risikerer at bremse EU’s fælles energiomstilling – og derfor er det nødvendigt at handle over for lande, der er forsinkede.
Ikke alene – men bagest
Sverige er langt fra det eneste land, der kæmper med at følge EU’s grønne lovpakker til dørs. Faktisk har Kommissionen indledt overtrædelsesprocedurer mod samtlige 27 medlemslande, fordi ingen nåede at indberette en fuldstændig gennemførelse af de nye regler inden fristen den 1. juli 2024.
For de fleste lande er der dog tale om delvise forsinkelser – små mangler, hvor nationale myndigheder allerede har sendt lovudkast eller dele af lovgivningen til Bruxelles. Det gælder blandt andet Tyskland, Frankrig og Spanien, som ifølge Kommissionen er ved at gennemføre ændringerne.
Sverige skiller sig dermed ud som det eneste land, der slet ikke har meldt nogen tiltag ind, hvilket er årsagen til at sagen nu sendes til EU-Domstolen som en egentlig infringement case.
Danmark ligger i front med nye tilladelsesregler
Mens Sverige bliver trukket i retten, har Danmark gjort præcis det modsatte. Ifølge Europa-Kommissionen er Danmark det eneste EU-land, der fuldt ud har gennemført og indberettet de nye regler for hurtigere godkendelser af grønne energiprojekter. Det betyder, at Danmark allerede formelt lever op til direktivet.
I efteråret 2024 vedtog Folketinget ændringer i både miljø- og planlovgivningen, der skal skære måneder af tilladelserne til sol- og vindprojekter. De nye regler betyder, at projekter som udgangspunkt skal vurderes hurtigere, og at kommuner og myndigheder skal koordinere processerne tættere.
Selv om EU roser Danmark for at være blandt de første til at leve op til direktivet, peger eksperter på, at implementeringen i praksis stadig er en udfordring. Flere kommuner kæmper fortsat med sagsbunker og komplekse klageregler. Danmark er altså foran på lovgivning – men ikke nødvendigvis i mål med virkeligheden.
Når tempo møder tillid
For mange svenskere føles EU’s udmelding som et hårdt slag. Et land, der i årtier har været grønt forbillede, bliver nu hængt ud for at være bagud. Men sagen rører ved et grundlæggende dilemma – også i Danmark: Hvordan får man fart på den grønne omstilling uden at skære borgerne ud af processen?
Erfaringen i Danmark er, at planlægning og tilladelser til store VE-projekter kan trække ud i flere år, bl.a. på grund af miljøvurderinger og klageforløb. Regeringen har derfor vedtaget nye tiltag for at forkorte sagsbehandlingstiden, bl.a. gennem VE-fremskyndelsesområder.
Hvad sker der nu?
Når en sag først havner ved EU-Domstolen, kan der gå måneder, før der falder afgørelse.
Men Sverige risikerer både engangsbøder og dagbøder, som kan løbe op i millioner af euro, indtil reglerne er implementeret.
Samtidig bliver sagen et tydeligt signal til resten af EU: Grønne ambitioner er ikke længere nok – lovgivningen skal følge med, og tempoet skal op.
Det viser hvor alvorligt EU mener det, når det handler om at få gang i den vedvarende energi. Det er samtidig en påmindelse om, at selv dem, der går forrest, kan blive kaldt til orden.
