En sommer med hedebølger, tørke og oversvømmelser har efterladt et prisskilt, der er svært at ignorere.
The Guardian beretter om nye beregninger fra forskere ved University of Mannheim og Den Europæiske Centralbank, der vurderer en høj pris for vejrkatastroferne. Ekstremvejret i sommeren 2025 alene har kostet Europa mindst 43 milliarder euro i tabt værdiskabelse og skader – svarende til cirka 320 milliarder kroner. Det udgør omkring 0,26 procent af kontinentets samlede økonomiske aktivitet (BNP).
På lidt længere sigt kan efterdønningerne løbe op i 126 milliarder euro frem mod 2029. Omkostningstallene for denne sommer er forsigtigt sat, fordi de ikke indregner de store naturbrande, der hærgede Sydeuropa i august.
Værst ramt i syd
Det er især landene i sydøst, der mærker konsekvenserne. Cypern, Grækenland, Malta og Bulgarien har alle oplevet tab svarende til over én procent af deres BNP. Spanien, Italien og Portugal er ligeledes hårdt ramt, mens landene i Nordeuropa indtil videre er sluppet billigere.
Beregningerne handler ikke kun om ødelagte huse, marker og infrastruktur. De ser også på de skjulte effekter: Når arbejdere må gå tidligt hjem i varmen, når tog står stille, fordi sporene er skyllet væk, eller når landbruget leverer langt under normalen i tørkeramte egne.
Klimaet skubber økonomien ud af kurs
Mønsteret er tydeligt. Ifølge Den Europæiske Miljøagentur (EEA) har klima- og vejrhændelser siden 1980 påført Europa et samlet økonomisk tab på mere end 700 milliarder euro, og de seneste år ligger helt i top på listen over de dyreste.
2024 blev det varmeste år målt i Europa. Copernicus dokumenterede, hvordan kontinentet blev ramt af hedebølger, oversvømmelser og rekordhøje havtemperaturer. Det er på den baggrund, at årets økonomiske slag skal forstås.
43 milliarder sat i perspektiv
43 milliarder euro kan være svært at forholde sig til. Men regningen for sommerens ekstreme vejr svarer til omkring halvanden gang det, alle danske kommuner tilsammen bruger på anlægsprojekter i løbet af et år. Til sammenligning råder EU’s fælles katastrofereserve, SEAR, kun over 1,2 milliarder euro årligt. Selv med en ekstra bevilling på 1,5 milliarder i 2024 er der altså tale om småpenge i forhold til de faktiske tab.
Danmarks regning: Mindre, men voksende
Det nye estimat publicerer ikke et eksakt tal for Danmark, og landet er langt fra et af de hårdest ramte. Danmark befinder sig i den gruppe, hvor de umiddelbare økonomiske tab i 2025 lave, selvom risikoen for især oversvømmelser og kraftig regn er voksende.
Forsikring & Pension oplyser i en pressemeddelelse fra den 15. august 2025, at danske forsikringsselskaber foreløbigt har modtaget over 10.000 skadesanmeldelser på grund af regn i sommeren 2025. Det er omtrent en fordobling i forhold til sommeren 2024, hvor der var omkring 5.600 anmeldelser.
Også i Danmark sætter vejret tydelige spor. Selvom vi hører til blandt de mere forskånede lande i Europa, stiger antallet af skader og omkostninger år for år – et tegn på, at konsekvenserne af klimaforandringerne ikke kan afgrænses til Sydeuropa.
Hvem betaler?
Når regningen rammer i Europa, træder flere fælles instrumenter i kraft, som Danmark også er en del af. Solidaritetsfonden og SEAR kan yde tilskud til genopbygning, mens EU’s civilbeskyttelsesmekanisme, rescEU, står klar med brandslukningsfly, beredskab og nødhjælpslagre.
Samtidig er mindst 30 procent af EU’s samlede budget for perioden 2021-2027 øremærket til klimaindsats, herunder tilpasning. Men når en enkelt sommer løber op i 43 milliarder euro i tab, bliver det tydeligt, at de afsatte midler kun dækker en brøkdel. Resten falder på nationale budgetter, kommuner, virksomheder og borgere.
Et yderligere problem er den såkaldte forsikringskløft. Ifølge EEA er over halvdelen af de samlede klimarelaterede tab i Europa uforsikrede. Det betyder, at skatteydere, kommuner og stater i sidste ende bærer en stor del af udgifterne.
Klimatilpasning – nødvendigt, men ikke nok
Når én sommer kan koste Europa 43 milliarder euro, rejser det et nærliggende spørgsmål: Hvad nu, hvis de samme penge blev brugt på at forebygge skaderne i stedet?
Forskning viser, at klimatilpasning ofte er en økonomisk gevinst. Ifølge FN’s klimapanel giver investeringer i klimatilpasning typisk to til ti gange pengene igen i form af undgåede tab. Verdensbanken har beregnet, at 1,8 billioner dollar investeret globalt frem mod 2030 kan give et udbytte på over 7 billioner dollar. En krone brugt på klimatilpasning er altså næsten altid billigere end en krone brugt på reparationer bagefter.
Men tilpasning har også sine grænser. Man kan bygge højere diger, forstærke kloakker og ændre byplanlægning – men ikke forhindre alle skader. Ekstreme hændelser vil i stigende grad overstige de systemer, vi designer til at beskytte os.
Derudover er klimatilpasning dyrt, og ikke alle samfund har midlerne til at gennemføre det i den nødvendige skala. FN’s klimapanel peger derfor på, at klimatilpasning aldrig kan stå alene. For at undgå, at regningen vokser år for år, er det nødvendigt at kombinere forebyggelse med en hurtig nedbringelse af de drivhusgasser, der driver klimaforandringerne frem.
Et forvarsel om fremtiden
Sommerens regning for Europa er ikke et særtilfælde, men et forvarsel. Når en enkelt sæson koster kontinentet over 300 milliarder kroner, og de langsigtede spor tegner mod trecifrede milliardbeløb, udfordrer det både Bruxelles’ budgetter og kommunale regnskaber.
Spørgsmålet er ikke længere, om vi har råd til klimatilpasning. Spørgsmålet er, hvor meget dyrere det bliver at lade være.
