EU har besluttet at udsætte skrappe krav om ansvarlig batteriproduktion, som ellers skulle være trådt i kraft til august 2025. Det betyder, at virksomheder nu først fra 2027 skal dokumentere, at deres batterier er produceret med respekt for menneskerettigheder og miljø.
En beslutning, der splitter politikerne og sætter tempoet i den grønne omstilling til debat.
Hvad skulle der være trådt i kraft?
Reglerne er en del af EU’s nye batteriforordning fra 2023, som blandt andet stiller krav om “due diligence” – altså at virksomheder skal kunne dokumentere, at de bruger ansvarligt udvundne råmaterialer som kobolt, lithium, nikkel og naturlig grafit.
Formålet er at forhindre, at batteriproduktionen bidrager til menneskerettighedskrænkelser eller store miljøskader i udvindingslande. Ifølge forordningen skulle virksomheder have implementeret deres due diligence-politikker senest den 18. august 2025.
Hvorfor udskyder man?
EU-Kommissionen foreslog i maj 2025 at udskyde kravene med to år, og det blev den 10. juli vedtaget af Europa-Parlamentet.
Begrundelsen er, at mange medlemslande endnu ikke har udpeget de myndigheder, der skal godkende og overvåge de tredjepartsverificeringer, som virksomhederne skal igennem. Samtidig er de branchestandarder og certifikatordninger, der skulle være en hjælp for industrien, endnu ikke anerkendt af EU. Der mangler kort sagt et system at leve op til.
Kommissionen peger også på, at der i mellemtiden er vedtaget et bredere direktiv om ansvarlig virksomhedsadfærd, og at det giver mening at koordinere de to regelsæt med hinanden, så der ikke opstår overlap eller modstrid.
Hvem bliver ramt af batterikravene?
Disse industrier bliver særligt berørt af EU’s due diligence-krav for batterier:
Bilindustrien
- Elbiler og plug-in hybridbiler bruger store mængder lithium-ion-batterier.
- Bilproducenter som Volvo, BMW, VW og Stellantis skal dokumentere ansvarlig indvinding af råmaterialer.
Batteriproducenter og -leverandører
- Virksomheder der fremstiller eller samler battericeller, moduler og pakkeløsninger til både biler, elektronik og lagring.
- Både rene batteriproducenter og underleverandører af batterikomponenter skal leve op til kravene.
Elektronikbranchen
- Smartphones, tablets, computere og elværktøj indeholder batterier med kritiske metaller.
- Techgiganter og deres leverandører er omfattet, hvis de bringer produkter på markedet i EU.
Energibranchen
- Stationære batterier til lagring af strøm fra sol- og vindanlæg er i vækst.
- Virksomheder i energisektoren, der importerer eller sælger batteriløsninger, skal også overholde reglerne.
Mikromobilitet og transport
- Elcykler, elscootere, droner og små transportmidler bruger ofte litiumbaserede batterier.
- Producenter og importører i dette segment skal forholde sig til de samme krav.
Risiko for at bremse ansvarlig omstilling
Selvom udsættelsen er teknisk begrundet, har den vakt kritik fra flere organisationer og parlamentarikere. Miljøorganisationer som European Environmental Bureau og flere venstreorienterede grupper i Parlamentet har advaret om, at udskydelsen sender et dårligt signal midt i en klimakrise og stigende efterspørgsel på batterier.
De frygter, at fraværet af bindende krav i yderligere to år vil betyde, at nogle virksomheder fortsat vil benytte sig af råmaterialer fra områder med ringe arbejdsforhold og store ødelæggelser af natur og lokalsamfund.
Industrien bakker op om udsættelsen
Omvendt har industrien presset på for udsættelsen. Både brancheorganisationer og store batteriproducenter har fremført, at det er urealistisk at nå at omlægge komplekse forsyningskæder på bare to år.
De peger også på, at der er behov for mere vejledning fra EU og bedre afklaring af, hvordan virksomheder skal dokumentere ansvarlighed. Med udskydelsen vil der være bedre mulighed for at få standarder, kontrollanter og praktiske retningslinjer på plads.
Hvad sker der nu?
Med parlamentets vedtagelse og forventet godkendelse i Rådet den 18. juli, er det nu officielt, at kravene først træder i kraft fra 18. august 2027. Det betyder, at virksomheder i hele EU har to år mere til at forberede sig på at leve op til de nye regler.
Kommissionen har lovet at bruge tiden på at færdiggøre guidelines og bistand til virksomhederne, så forordningen kan få reel effekt i 2027.
Kan man som forbruger selv gennemskue markedet?
For almindelige forbrugere kan det være næsten umuligt at gennemskue, hvor batteriernes råmaterialer kommer fra, og om de er udvundet på ansvarlig vis. Der findes endnu ikke fælles mærkningsordninger eller gennemsigtige produktdeklarationer, der fortæller, om et batteri er fremstillet med respekt for miljø og menneskerettigheder.
Enkelte virksomheder markedsfører sig med frivillige initiativer, fx. partnerskaber med certificerede miner eller brug af genanvendte materialer. Men det er sjældent muligt at efterprøve, om deres forsyningskæder reelt er fri for børnearbejde, tvangsarbejde eller ødelæggende minedrift.
Ifølge eksperter er det netop derfor, EU’s regler er vigtige: De flytter ansvaret væk fra forbrugeren og over på virksomhederne. Når reglerne træder i kraft i 2027, skal producenter og importører dokumentere hele deres forsyningskæde – og sikre, at de lever op til krav om ansvarlighed og transparens.
Enkelte organisationer, som Amnesty International og Swedwatch, udgiver rapporter og guider, der kan hjælpe forbrugere med at tage mere informerede valg.
