En ny global undersøgelse fra Morgan Stanley viser, at mere end halvdelen af verdens store virksomheder har oplevet klimarelaterede forstyrrelser i deres drift det seneste år. Alligevel har de fleste ikke igangsat seriøse klimatiltag. Det paradoks belyser en voksende kløft mellem virksomhedernes erkendelse af klimaforandringernes konsekvenser og deres faktiske handlekraft.
Klimaforandringer som forretningsrisiko
Undersøgelsen, der blev offentliggjort i slutningen af juni 2025, bygger på svar fra 336 globale virksomheder og er en del af Morgan Stanleys årlige rapport “Sustainable Signals”. Her svarer 57 procent, at de har oplevet konkrete klimaforstyrrelser som ekstrem varme, storme, forsyningsproblemer eller forøgede energiomkostninger. Næsten hver tredje virksomhed har måttet tilpasse produktion eller leverancer som følge af klimarelaterede hændelser.
De største konsekvenser har været stigende driftsomkostninger, reduceret medarbejderkapacitet og tabt indtjening. Ifølge rapporten er det særligt ekstreme vejrbegivenheder, som har påvirket virksomhederne negativt. Ikke desto mindre melder de fleste, at deres klimatiltag er begrænsede eller underudviklede.
Mangel på handling trods tydelige signaler
Virksomhederne angiver flere grunde til, at de ikke har gjort mere. Mange peger på manglende viden, uklare investeringsudsigter og usikkerhed om regulering som barrierer. Andre ser det stadig som en langsigtet udfordring snarere end en presserende trussel. I rapporten fremgår det dog samtidig, at 88 procent af de adspurgte virksomheder anerkender bæredygtighed som en strategisk mulighed for værdiskabelse.
Der er altså tale om en erkendelse uden handling – en klimabevidst passivitet, som eksperter advarer kan blive dyr, både økonomisk og miljømæssigt. Hvis virksomhederne ikke i højere grad tilpasser sig de klimatiske forandringer, kan deres robusthed over for fremtidige chok blive alvorligt svækket.
Dansk erhvervsliv står med samme udfordring
Også i Danmark kæmper mange virksomheder med at komme i gang. Ifølge en analyse fra SMVdanmark har næsten halvdelen af små og mellemstore virksomheder endnu ikke integreret klima- eller bæredygtighedsmål i deres forretningsstrategi. De peger især på ressourcemangel, komplekse krav og tvivl om udbytte som årsager til den manglende handling.
Det billede genkendes i flere rapporter fra Erhvervsstyrelsen, der konkluderer, at kun et mindretal af danske virksomheder har foretaget en egentlig klimarisikovurdering. Det er især de mindre virksomheder, som mangler adgang til viden og støtte.
Omnibus-ændringer udskyder krav
En af de reguleringer, der skulle have skubbet til virksomhedernes handling, er EU’s bæredygtighedsdirektiv CSRD. Direktivet skal sikre, at store virksomheder – og senere også mellemstore – rapporterer detaljeret om deres klimaindsats og bæredygtighedsrisici. Men med den såkaldte Omnibus-pakke, er flere centrale krav nu blevet udskudt eller lempet.
Bliver Omnibus-ændringerne vedtaget betyder det blandt andet, at mange virksomheder først skal rapportere fra 2027 eller 2028 – og at visse standarder midlertidigt gøres frivillige. Det kan ses som en administrativ lettelse, men skaber ifølge kritikere en risiko for, at virksomheder udskyder handling endnu længere.
Reuters beskriver, hvordan ændringerne i Omnibus-pakken kan reducere antallet af virksomheder, der rapporterer, med op til 80 procent sammenlignet med de oprindelige planer. Det betyder, at presset for at dokumentere indsats for klima og miljø i praksis bliver mindre – i hvert fald på kort sigt.
Hvad betyder det for almindelige danskere?
For den almindelige forbruger eller lønmodtager kan det virke fjernt, hvad globale virksomheder foretager sig. Men virksomhedernes manglende klimatilpasning kan få direkte konsekvenser. Forsyningsproblemer kan føre til prisstigninger, ustabilitet i varesortiment og længere leveringstider. Klimahændelser som storme og hedebølger kan også føre til afbrydelser i produktion og transport, der i sidste ende påvirker forbrugerne og medarbejderne.
I mindre lokalsamfund kan konsekvenserne være endnu mere mærkbare. Små erhvervsdrivende og håndværksmestre kan stå med ødelagt infrastruktur, stigende materialekostnader eller klimaskader, som ikke er dækket af forsikring. Uden tilpasning er risikoen, at skaderne ikke blot bliver dyrere – men også mere permanente.
Mulige løsninger kræver samarbejde
Der er dog flere muligheder for at ændre udviklingen. Erhvervsfremmesystemet og offentlige myndigheder kan spille en afgørende rolle ved at tilbyde rådgivning, værktøjer og incitamenter. Puljer til grøn omstilling, støtte til klimarisikoanalyser og stærkere netværk mellem virksomheder kan gøre det mere overskueligt at tage de første skridt.
Samtidig er der behov for, at de virksomheder, der allerede er i gang, deler deres erfaringer. Ifølge eksperter kan synlighed og konkrete eksempler være med til at reducere usikkerheden og motivere flere til at handle. Forbrugere og kunder kan også være med til at skubbe på – ved at efterspørge gennemsigtighed og bæredygtighed.
Konsekvensen af at vente
Morgan Stanleys rapport viser tydeligt, at klimarisici ikke er fremtidsscenarier, men allerede rammer virksomheders drift. Det gør det desto mere problematisk, at mange stadig venter med at reagere. Kombinationen af udskudte lovkrav og manglende interne initiativer skaber et farligt tomrum, hvor både klimaet og virksomhedernes egen fremtid kan blive tabere.
Spørgsmålet er ikke længere, om virksomhederne bliver ramt af klimaforandringer – men hvor forberedte de er, når det sker. Og lige nu er svaret: alt for få er klar.
