Danmark tager nu et stort skridt i retning af et sundere havmiljø.
En ny politisk aftale mellem regeringen, Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, De Konservative, Radikale Venstre og Alternativet betyder, at fiskeri med bundslæbende redskaber – især bundtrawl – forbydes i 18,7 procent af det danske havareal. Det svarer til cirka en tredjedel af de områder i de indre farvande, hvor trawlfiskeri i dag finder sted.
Miljøminister Magnus Heunicke kalder aftalen en milepæl og fremhæver, at initiativet skal give havbunden ro og styrke livet i havet. Ifølge ministeriet er det især områder omkring Fyn, i Bælthavet og dele af Kattegat, der nu får trawlfri beskyttelse. Med aftalen vokser andelen af trawlfrit område i de danske farvande fra 4,6 procent til 18,7 procent. Det svarer til cirka 19.605 kvadratkilometer.
Danmarks Naturfredningsforening kalder det en markant forbedring og påpeger, at der nu er udsigt til, at cirka 30 procent af Danmarks havareal bliver trawlfrit, når kommende Natura 2000-områder også bliver omfattet af beskyttelsen.
Hvorfor er bundtrawl et problem?
Bundtrawling er en af de mest skadelige fiskemetoder for havmiljøet. Et enkelt trawl kan fjerne eller ødelægge store dele af det dyreliv, der findes på havbunden. Ifølge Miljøministeriet tager det mange år for havets økosystemer at komme sig efter denne form for forstyrrelse, og det truer blandt andet levesteder for bunddyr og fødegrundlaget for fisk og marsvin.
Særligt i Kattegat og Bælthavet er situationen kritisk. I Kattegat er torskebestanden stort set kollapset, og i Bælthavet er marsvinebestanden halveret på bare syv år. Der er derfor et stort behov for reel beskyttelse, hvis havets tilstand skal vendes.
Hvad indeholder aftalen?
Aftalen udpeger 14.000 kvadratkilometer nye trawlfri områder. Det betyder, at omkring en tredjedel af det trawlpåvirkede areal i de danske farvande nu beskyttes mod bundslæbende fiskeri.
Derudover skal fiskeriet fremover overvåges og dokumenteres mere systematisk. Alle fartøjer skal senest i 2033 være udstyret med elektronisk monitorering, såsom kameraer og sensorer, der registrerer fangster og overholdelse af regler.
For at sikre, at også udenlandske fiskere overholder reglerne, skal der indgås aftaler på EU-niveau. Ifølge ministeriet kan det tage op mod to år at få på plads.
Hvad betyder det for dig?
For forbrugerne kan det betyde flere fisk fanget på mere skånsomme måder og et mere velfungerende havmiljø. For den, der sejler, bader eller dykker i danske farvande, kan aftalen med tiden føre til mere liv i havet og bedre naturoplevelser.
Erhvervsfiskere, der i dag bruger bundtrawl, vil blive påvirket direkte. De må finde nye metoder, nye fangstområder eller helt omlægge deres fiskeri. Til gengæld vil aftalen støtte det kystnære, naturskånsomme fiskeri – og give plads til mærkningsordninger som NaturSkånsom.
Ros og kritik
Tænketanken Hav kalder i en pressemeddelelse aftalen historisk og understreger, at dokumentation og elektronisk overvågning bliver afgørende for, om den får effekt i praksis.
De peger dog på tre centrale svagheder i aftalen: Vadehavet står stadig uden konkret beskyttelse, muligheden for bundskrab i visse trawlfri og sårbare områder underminerer hensigten med aftalen, og CO₂-afgiften for fiskeriet er udskudt helt til 2029, hvilket ifølge tænketanken forsinker den grønne omstilling.
Danmarks Naturfredningsforening roser omfanget af de trawlfri zoner, men savner fuld beskyttelse af Danmarks Natura 2000-områder. Også Vadehavet, der er UNESCO-beskyttet verdensarv, er endnu ikke omfattet. Biologer advarer om, at det er afgørende at inkludere netop det område for at sikre fugle- og fiskearter på kanten af overlevelse.
Et vendepunkt for havet?
Aftalen er blandt de mest vidtgående skridt, Danmark har taget for havbeskyttelse. Den sender et klart signal om, at havet ikke længere skal være en ureguleret råstofkilde, men et økosystem, vi aktivt vælger at beskytte.
Det er ikke en garanti for, at havets tilstand forbedres – men det er et afgørende første skridt i den rigtige retning.
