Sol, havet, godt selskab og kolde øl. Danskerne elsker sommer, og det er svært at holde nogen indendøre. Desværre efterlader al den ekstra udeaktivitet et spor.
Hvert sommer bliver parker, strande og havneområder plastret til med skrald. Særligt plastaffald fylder, og strandene er under stigende pres. Ifølge nationale data fra 2020 var der i gennemsnit 42 stykker affald per 100 meter strand i Danmark. Nogle steder blev der sågar talt op mod 113 stykker.
Størstedelen af affaldet er plastik. Hele 82,7 procent af strandaffaldet i 2020 var plast, og på visse vestkyststrande lå andelen helt oppe på 96 procent. Det er slikpapir, kapsler, plastlåg, sugerør og engangsbestik, der ligger tilbage, når både lokale og turister er taget hjem.
Hvorfor ender skraldet i naturen?
Mange glemmer eller undlader at rydde op efter sig selv, og affaldssortering findes næsten ikke i det offentlige rum. Det meste skrald ender derfor som almindeligt restaffald, og en stor del driver med vinden i havet eller ind i byernes kloaksystemer. Ifølge FN’s miljøprogram stammer cirka 80 procent af plastaffaldet i havet fra landbaserede kilder.
Det er ikke kun grimt. Små plastikstumper og mikroplast ender i økosystemerne og potentielt i vores egen mad. Fisk og muslinger spiser partiklerne, og flere studier har fundet mikroplast i menneskekroppen. Et renere miljø er ikke bare et spørgsmål om naturens skønhed, men også om vores sundhed og trivsel.
Generelle mængder:
- I Danmark blev der i 2020 fundet i gennemsnit 42 stykker affald per 100 meter strand
- Den maksimale grænse for god økologisk tilstand er 20 stykker
Sammensætning af affald:
- 82,7 procent af alt strandaffald i Danmark i 2020 var plastik
- Ca. 4 procent udgjordes af metal, herunder øldåser og kapsler
- 2-3 procent var glas og keramik, såsom flasker og glasskår
- Resten bestod af tekstil, gummi, papir og uidentificerbart affald
Kilder og oprindelse:
- 80 procent af plastaffaldet i havet stammer fra landbaserede kilder
- Hyppigste fund i Danmark: snore, plastikposer, emballagefilm, cigaretskodder og drikkevareemballage
(Kilder: DCE Aarhus Universitet, HELCOM, UNEP)
Tag ansvar for skraldet
Det kan lyde banalt, men at tage en skraldepose med, når man skal i parken eller på stranden, er noget af det vigtigste, man selv kan gøre. Har du en ekstra pose i tasken, kan du også give den til strandtæppet ved siden af, hvis de ikke selv har noget og er ved at efterlade affald. De fleste gør det ikke af ond vilje, men fordi det ikke er gjort nemt.
Der findes også mange strandoprydnings-events, hvor du kan give en hånd med. Også selv om det ikke er dit skrald. Organisationer som Plastic Change og Race for Oceans arrangerer løbende events, og der findes Facebook-grupper, hvor du kan finde lokale oprydningsdage. Nogle strande har også grejbanker, hvor du kan låne en tang og spand.
Teknologi i kampen mod affaldet
Det er ikke kun op til det enkelte menneske. Flere kommuner og private aktører eksperimenterer med teknologiske løsninger, som kan afhjælpe problemet.
I Aarhus har den flydende affaldsrobot SeaProtectorOne i løbet af 20 måneder samlet over 100.000 stykker affald op fra Aarhus Å, før det nåede ud i havet. Robotten sejler rundt og opsamler affald automatisk og er udviklet til at kunne fungere i flodmundinger, uden at genere dyrelivet eller bådtrafik. Aarhus Kommune har for nylig forlænget sin kontrakt med robotten frem til 2027.
Et andet initiativ er Chewy, en lille mobil robot designet til at opsamle tyggegummi og småt affald fra fortove og pladser. Den blev testet af Teknologisk Institut ved events og festivaler, og resultaterne var lovende. Små, mobile robotter kan aflaste kommunale rengøringshold og gøre det nemmere at holde byrummet rent i realtid.
Der er ikke kun behov for tung teknologi. Det offentlige rum kan også gøres smartere ved hjælp af mere lavpraktiske løsninger. Flere affaldsspande, affaldsspande med fyldesensorer, bedre skiltning og nudging-tiltag kan øge motivationen til at rydde op. Og affaldssortering skal være en selvfølge, ikke en sjældenhed.
Affald er ikke bare skrald. Det er et symptom på et system, der ikke virker. Men også en mulighed for at handle. Når vi pakker strandtasken eller slår os ned i parken, har vi et ansvar. For naturen, for hinanden og for den sommer, vi elsker.
