Ny strategi sætter skærpede vilkår – og hvem betaler prisen?
Miljø- og Ligestillingsministeriet har siden 2023 iværksat en skærpet tilsynsstrategi mod spildevandsselskaber. Strategien har ført til hele 17 politianmeldelser for ulovlige udledninger i mindst 33 tilfælde.
Ifølge miljøminister Magnus Heunicke skal den hårdere kurs skabe konsekvenser, hvor der tidligere kun blev givet påtaler.
Hvad har selskaberne gjort galt?
Det handler om flere typer overtrædelser: udledning af urenset spildevand i skove, vandløb eller kystnære områder – ofte uden tilladelse. Det gælder også såkaldte overløb, hvor kloaksystemet sprænger under regn, og urenset spildevand sendes videre – de kræver tilladelse.
Miljøministeriet har samtidig fjernet et indberetningsled, så selskaberne nu skal rapportere direkte til miljødatabasen PULS. Det skal sikre “bedst mulige data for overløb” og skabe grundlag for målrettede krav om indsats.
Hvordan overvåges spildevand i Danmark?
- Tilladelsessystem: Selskaber har individuelle udledningstilladelser med krav til rensning, mængde og kvalitet – ofte sammen med kommunal godkendelse.
- Overløb ved regn: Kloaksystemer kan blive pressede, hvilket resulterer i intensiv kontrol og krav om rapportering. Tidligere var visse overløb undtaget, men ikke længere.
- Tilsynspraksis: Tidligere dominerede dialog og påtaler ved overtrædelser. Den nye strategi privilegerer straks politianmeldelse – et skifte, ministeriet kalder nødvendigt.
Hvor alvorlig er situationen egentlig?
17 anmeldelser lyder mange, men hvor stor er miljøpåvirkningen egentlig? Her er et par tal og kontekst:
- 33 overtrædelser siden 2023, svarende til næsten én sag per måned.
- Til sammenligning håndterer landets 290 kommuner årligt hundredevis af tilladelser og inspektioner – men kun et fåtal ender med anmeldelse.
- Danva – vand- og spildevandsbranchen – peger på mangel på vejledning fra miljøstyrelsen til kommunerne som medvirkende årsag. Ifølge sekretariatschef Helle Katrine Andersen er det i nogle tilfælde tilladelse fra kommunerne, ikke selskaberne, der halter.
Ekspert mener: Mangel på dialog
Sekretariatschef i Danva, Helle Katrine Andersen, fortæller til Ritzau at den nye praksis har skærpet mulighederne for at finde løsninger sammen:
“Vi er godt klar over, at Miljøstyrelsen har skærpet sin praksis. Det betyder jo, at sager, hvor der tidligere var en dialog, og vi fandt en løsning sammen, der skrider de nu til politianmeldelse med det samme.”
Landbrug & Fødevarer’s viceformand Martin Hjort Jensen ser alvorligt på sagen:
“Det er ulækkert, både for lodsejerne, badegæster langs vores kyster, og naturligvis skadeligt for miljøet. Sådanne overtrædelser må og skal have konsekvenser.”
Hvad kan vi forvente fremover?
- Miljøministeriet arbejder på flere initiativer og presser også kommunerne til at skære ned på overløb.
- Kommunal vejledning kan blive styrket med bedre samarbejder, flere workshops og tydeligere krav.
- Branchen står muligvis over for øget kontrol – ikke bare mod udledninger men også mod rapportering og datakvalitet.
Med beslutningen om politianmeldelser viser ministeriet, at der trækkes en tydelig linje om spildevandets rolle i vores fælles miljø. Men for at strategien rammer effektivt, skal hele systemet – både selskaber, kommuner og ministerium – koordinere bedre.
Hvad der til at begynde med virker som en symbolsk sejr for naturen, kan vise sig at være et konkret vendepunkt – men kun hvis samarbejdet styrkes, data sikres, og alle spillere står på mål.
