Europa har i juni 2025 oplevet en markant hedebølge, drevet af et intensivt heat dome over Nordafrika og Sydeuropa – med temperaturer op mod 46 °C i Spanien og Portugal.
Områder som Frankrig, Italien og Tyrkiet ligger også over 40 °C, mens skovbrande og sundhedsalarmer har spredt sig. Nu presser Sydeuropas varme op mod Norden og denne forventes at nå Danmark med temperaturer omkring 30 °C onsdag og torsdag.
Varmen fører ikke kun til glade sommerdage
For de sommerglade danskere lyder 30 °C måske som noget der skal fejres, men bag varmen gemmer sig en række alvorlige konsekvenser, som rammer både mennesker, natur og samfund.
For sårbare grupper – ældre, små børn og personer med kroniske lidelser – kan varmen være direkte livstruende. Hjertet belastes, søvnen forstyrres, og risikoen for dehydrering og overophedning stiger markant.
Under den ekstreme hedebølge i Europa i 2023 mistede over 47.000 mennesker livet som følge af varmen – et dystert vidnesbyrd om, at solen ikke kun varmer, men også slår ihjel.
I byerne forværres situationen af det såkaldte urbane varmeø-fænomen, hvor asfalt, beton og mangel på grønne områder skaber lokal temperaturstigning, især om natten.
Tropenætter – hvor temperaturen ikke kommer under 20 °C – bliver stadig mere almindelige og gør det svært for kroppen at restituere. Varmen rammer også arbejdslivet: byggearbejdere, landmænd og andre udendørsfag presses ud over deres fysiske grænser, og det øger risikoen for ulykker og nedslidning.
Samtidig er varmen en trussel mod både fødevareforsyning og natur. Tørke og hede stresser afgrøder, reducerer høstudbyttet og får fødevarepriserne til at stige – særligt i Sydeuropa, hvor vin, oliven og frugtproduktion er hårdt ramt. Økosystemer lider, når floder tørrer ud, fisk dør i iltfattigt vand, og skovbrande hærger landskaber og ødelægger levesteder.
I Danmark ser vi også, at varmeperioder belaster vores elnet og sundhedsvæsen, og klimaanlæg begynder at blive mere nødvendige – men også mere energikrævende.
Kort sagt: når varmen bider sig fast, er det ikke bare et spørgsmål om solhat og isvafler. Det er et komplekst samfundsproblem, som allerede koster liv og penge – og som kræver både forebyggelse og tilpasning, hvis vi skal kunne håndtere fremtidens stadig heftigere hedebølger.
Historisk perspektiv: Flere og flere hedebølger de senere år
Europa har fået flere massivt intenst hedebølger i de sidste 25 år – både i intensitet, varighed og frekvens.
Europas værste hedebølger de sidste 25 år
2003: Den mest ekstreme hedebølge i nyere historie – temperaturer op til 47,3 °C, ~72.000 dødsfald og omfattende afgrødeskader.
2006: Varmeste juli i UK, Belgien m.fl., med én hedebølge og flere dødsfald (~3.400).
2007: Ekstreme sommere i Sydeuropa og Balkan med op til 47,5 °C, voldsom dødelighed og skovbrande.
2019: To hedebølger – juni og juli – med rekordtemperaturer op til 45,9 °C i Frankrig og 32 °C i danske byer som Vordingborg og Holbæk.
2022: Varighed mellem juni og september, +47 °C i Portugal, ~20.000 – 70.000 døde, og Danmark oplevede varmerekorder (f.eks. Lolland og København).
2023: Cerberus-hedebølgen gav rekordhøj temperatur (47,8 °C i Italien), og Europas dødelighed ved varme nåede ~47.000.
2024: Slog rekord med varmeste sommer målt hidtil i Europa. Over 370.000 hektar skov blev udslettet i skovbrande.
Ifølge EEA, har Europa siden 2000 oplevet titusindvis af ekstra dødsfald og økonomiske tab i størrelsesordenen flere hundrede milliarder euro – “heatwaves alone have caused tens of thousands of premature deaths”.
Det er desuden dokumenteret, at 23 af 30 værste hedebølge-episoder siden 1950 er sket efter år 2000 .
Hvad bringer fremtiden?
Selvom hedebølger i Sydeuropa tidligere blev betragtet som ekstreme enkelttilfælde, peger forskningen nu entydigt i én retning: De bliver hyppigere, voldsommere og mere langvarige – og de bevæger sig længere nordpå.
Klimaforskere fra FN’s klimapanel (IPCC) forudser, at hedebølger i et fremtidigt Europa ikke længere vil være undtagelsen, men snarere reglen.
Selv i et moderat udledningsscenarie (RCP4.5) vil vi i Danmark kunne opleve dobbelt så mange varme dage om sommeren som i dag, mens Sydeuropa risikerer temperaturer, der i perioder nærmer sig det fysiologisk ubærlige for mennesker
Og det er ikke kun termometret, der stiger. Varmen hænger uløseligt sammen med tørke, fødevareusikkerhed, vandmangel og sundhedsproblemer.
Et stigende antal dage med ekstrem varme kan medføre flere varme-relaterede dødsfald, særligt blandt ældre og udsatte grupper.
Ifølge en analyse fra Financial Times er dødeligheden forbundet med hedebølger steget med 30 % i Europa over de sidste 20 år. Samtidig kan længere perioder med tørke få alvorlige konsekvenser for landbruget og dermed vores fødevarepriser – også i Danmark, hvor afgrøder som korn og kartofler allerede er presset i tørre somre (DMI om klimaforandringer i Danmark).
Vi kan ikke længere kan regne med, at Danmark slipper relativt billigt. Europa er det kontinent, der opvarmes hurtigst – næsten dobbelt så hurtigt som det globale gennemsnit. Varmerekorderne bliver slået oftere, og sæsonerne forskyder sig. Juni er den nye juli, og det, der tidligere blev kaldt “ekstremvejr”, er godt på vej til at blive almindeligt.
Hvis vi ikke både reducerer vores udledning og tilpasser vores byer, landbrug og sundhedssystem, risikerer vi at se en sommerfremtid præget af pres – på kroppen, på ressourcerne og på samfundets robusthed.
