Miljøministeriet har i mere end et årti undladt at fastsætte grænseværdier for en række giftige stoffer i danske havområder – til trods for gentagne advarsler fra interne jurister, forskere og EU.
Jens Brøgger Jensen, tidligere embedsmand i Miljøministeriet, fortæller til DR, at han og kollegaer allerede fra 2011 gjorde opmærksom på problemet:
“De advarer om, at vi bryder med direktivets regler ved ikke at udstede miljøkvalitetskravene, altså grænseværdierne.”
Men intet skete. Grænseværdier for blandt andet kobber, zink, AMPA og flere PFAS-stoffer er fortsat ikke blevet indført i Danmark – selvom udkast til grænseværdier for kobber og zink har ligget klar siden 2020.
Ministeriet erkender brud – men ingen plan for handling
Miljøminister Magnus Heunicke har erkendt, at Danmark ikke har levet op til sine forpligtelser.
“Det er vores juridiske vurdering i dag, at man i Danmark ikke har overholdt miljøvurderingerne. Så det er at bryde reglerne” siger han til DR.
Alligevel er der endnu ikke sat en dato for, hvornår de manglende grænseværdier bliver indført. Ministeriet oplyser, at “en række tekniske arbejder” først skal gennemføres.
Det betyder, at der i praksis stadig ikke findes en handleplan eller deadline for at bringe Danmark i overensstemmelse med EU-lovgivningen.
Et skævt billede af havets tilstand
I de nuværende tilstandsvurderinger vurderes kun 9 ud af 123 vandområder at være forurenet med mindst fem miljøfarlige stoffer på et niveau, der truer dyre‑ og planteliv. Men hvis de manglende grænseværdier blev indført, ville det reelle tal være 75 vandområder.
Det viser en aktindsigt foretaget af DR og TV2 ØST i juni 2025.
Afsløringen dokumenterer, at ministeriet bevidst har udeladt data for en række forurenende stoffer – herunder kobber, zink, nikkel, arsen og PCB – i både muslinger, fisk og sediment.
Dermed har man skabt et falsk billede af havmiljøets tilstand og undgået at tage stilling til potentielt omfattende oprensning.
Hvilke kemikalier?
| Kemikalie | Hvor findes det? | Hvorfor er det problematisk? |
|---|---|---|
| Kobber | Bundmaling, industri | Giftigt for havdyr, ophobes i bundmiljøet |
| Zink | Spildevand, skibsmaling | Forstyrrer enzymfunktioner i organismer |
| PFAS | Brandskum, industri | Svært nedbrydeligt, hormonforstyrrende |
| AMPA | Nedbrydningsprodukt fra glyphosat | Mistanke om skadelige effekter i vandmiljø |
Klart brud på EU-lovgivning
Ifølge EU’s havstrategidirektiv skal medlemslande fastsætte miljøkvalitetskrav for at kunne dokumentere, når et havområde ikke er i god tilstand. Uden disse krav kan der hverken sættes ind med oprensning eller indføres restriktioner for udledninger.
Professor i miljøret Peter Pagh fra Københavns Universitet siger til DR:
“De [embedsmændene] skriver, at reglerne er brudt. Så man er klar over, at der er et kæmpe problem.”
Dermed er sagen ikke kun et internt administrativt problem, men et reelt brud på EU-lovgivning – med konsekvenser for Danmarks troværdighed og handlemuligheder.
Hvad betyder det i praksis?
Et havmiljø i dårlig tilstand rammer bredt – både dyr, mennesker og hele samfundssektorer.
Spis fisk og skaldyr med omtanke
Uden grænseværdier bliver det uklart, hvor forurenede fisk og skaldyr stammer fra. Særligt filterende organismer som muslinger kan ophobe tungmetaller og kemikalier.
Badning og rekreation
Selvom sundhedsrisikoen generelt er lav ved badning, kan forringet biodiversitet og øget næringsstofudledning føre til algeopblomstring og iltsvind, som ødelægger badeoplevelsen og lokalmiljøet.
Naturkvalitet og balance
Et forringet bundmiljø og færre marine arter betyder, at havets naturlige økosystemer mister deres evne til at regulere sig selv. Det rammer både biodiversiteten og fiskebestande, som mange erhverv er afhængige af.
Hvad er god miljøtilstand?
Et havområde er i god miljøtilstand, når:
- De fysiske, kemiske og biologiske forhold er stabile og balancerede.
- Niveauet af forurenende stoffer ikke overskrider fastsatte grænser.
- Økosystemer fungerer naturligt og understøtter biodiversitet.
- Menneskelig påvirkning ikke fører til permanent skade.
Hvad bør der ske nu – og hvad kan man selv gøre?
For at rette op på årtiers forsømmelse er der brug for politisk og faglig handling:
- Fastsæt de manglende grænseværdier nationalt – og gør det gennemsigtigt.
- Kortlæg de 75 vandområder, der reelt er i dårlig tilstand.
- Sæt ind med målrettet oprensning – både kemisk og naturgenoprettende (f.eks. ved at genskabe stenrev og vådområder).
- Styrk offentligheden: Adgang til data, indflydelse i høringer og ærlig rapportering.
Som borger kan man:
- Spørge ind til hvor fisk og skaldyr kommer fra.
- Deltage i høringer og lokale initiativer for havmiljøet.
- Støtte op om projekter der overvåger og genopretter havnatur.
En ufortalt virkelighed under overfladen
Ministeriets lange tavshed om giftstoffer og manglende grænseværdier har givet indtryk af, at dansk havmiljø er i bedre form, end det reelt er. Data gemmer imidlertid på en langt større forurening, som først bliver synligt, hvis vi tør måle rigtigt – og handle derefter.
Hele 75 kystnære havområder kan være så forurenede, at de skader naturen. Men uden de rette regler bliver de fortsat registreret som “i god tilstand”.
Først når reglerne bliver rettet til virkeligheden, kan naturen få den beskyttelse, den har krav på.
