Drømmen om at kunne flyve på ferie med god klimasamvittighed lever stadig.
Fremtidens fly skal tankes med grønnere brændstoffer, nye teknologier skal reducere udledningerne, og på længere sigt skal luftfarten kunne blive klimaneutral.
Men der er et problem.
Teknologien er endnu ikke klar til at løfte opgaven, og i mellemtiden fortsætter flytrafikken med at belaste klimaet.
Derfor peger Klimarådet på, at flybilletterne skal være dyrere, så flere vælger at flyve mindre.
I et nyt vurderingsnotat offentliggjort den 8. oktober anbefaler rådet, at Danmark hæver passagerafgifterne og i højere grad lader prisen på en flyrejse afspejle dens faktiske klimapåvirkning.
Det handler ikke om at opgive udviklingen af grønnere fly.
Tværtimod understreger Klimarådet, at nye teknologier er afgørende for luftfartens fremtid.
Men indtil teknologierne bliver billigere og mere udbredte, er det ifølge rådet mere omkostningseffektivt at reducere antallet af flyrejser.
Flytrafikken er en klimabelastning, som ikke er på vej ned
Mens store dele af transportsektoren forventes at reducere deres udledninger frem mod 2030, ser udviklingen anderledes ud for luftfarten.
Ifølge Klimarådet blev der i 2024 tanket flybrændstof i Danmark svarende til en udledning på 2,9 millioner ton CO2e.
Alligevel indgår kun 0,1 millioner ton fra indenrigsflyvninger i Danmarks nationale klimaregnskab.
Det skyldes, at internationale flyrejser opgøres særskilt og ikke tæller med i de nationale udledninger på samme måde som eksempelvis biltrafik og boligopvarmning.
Og hvor udledningerne fra den øvrige transportsektor forventes at falde, vurderer Klimarådet, at luftfartens udledninger vil være stort set uændrede frem mod 2030.
I sin større analyse af luftfartens klimapåvirkning fra juni 2026 konkluderede Klimarådet, at de teknologier, som skal gøre flytrafikken grønnere, fortsat er dyre og vanskelige at udbrede i stor skala.
Biobrændstoffer kræver betydelige mængder biologiske ressourcer, mens syntetiske brændstoffer fremstillet ved hjælp af elektricitet kræver store mængder grøn strøm.
Derfor er der ifølge Klimarådet god grund til også at se på, hvor meget vi flyver, frem for udelukkende at fokusere på, hvad flyene skal tankes med.
De lange flyrejser slipper for billigt
En af de centrale pointer i Klimarådets nye notat er, at afgifterne på flyrejser i dag er skævt fordelt.
En passager, der flyver fra Danmark til et land uden for det europæiske økonomiske samarbejdsområde, EØS, betaler generelt mindre for sin klimapåvirkning pr. kilometer end en passager, der flyver inden for området.
Det skyldes blandt andet, at flyrejser inden for EØS er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, hvor flyselskaberne skal betale for deres CO2-udledninger.
Lange flyrejser ud af EØS er derimod omfattet af en international ordning med væsentligt lavere priser på udledninger.
Det betyder, at en stor del af klimabelastningen fra de lange flyrejser ikke bliver afspejlet i prisen.
Klimarådet anbefaler derfor, at Danmark hæver afgifterne på flyrejser ud af EØS, så de i højere grad afspejler rejsens længde og klimabelastning.
Men det er ikke kun CO2-udledningerne, der skal tælle med.
Fly påvirker også klimaet gennem blandt andet kondensstriber, som under bestemte forhold kan bidrage til den globale opvarmning.
Disse såkaldte non-CO2-effekter er i dag ikke omfattet af passagerernes betaling for flyrejsens klimapåvirkning.
Derfor foreslår Klimarådet også at undersøge muligheden for et særligt afgiftstillæg på de flyruter, hvor denne påvirkning er størst.
En flybillet kan blive flere tusinde kroner dyrere
Danmark har allerede en passagerafgift på flyrejser, som blev indført i 2025.
Men ifølge Klimarådet er den ikke høj nok til at afspejle luftfartens samlede klimapåvirkning.
I 2030 vil afgiften efter de nuværende regler være 50 kroner for en rejse inden for EU og op mod 410 kroner for en rejse uden for EU.
Klimarådet præsenterer derfor tre mulige modeller for højere afgifter, som politikerne kan tage udgangspunkt i.
Den første tager afsæt i Holland, der har nogle af Europas højeste passagerafgifter.
De to øvrige modeller tager udgangspunkt i, hvad det forventes at koste at gøre flyrejser mere klimavenlige gennem henholdsvis grønne brændstoffer og CO2-fjernelse.
I Klimarådets beregningseksempler giver modellerne ekstra afgifter på op til henholdsvis 170 kroner, 2.420 kroner og 680 kroner pr. rejse.
Beløbene er ikke forslag til én fast afgift på alle flybilletter, men illustrerer, hvor forskelligt niveauet kan blive afhængigt af den valgte model.
Ifølge Klimarådets pressemeddelelse kan modellen med de højeste afgifter få passagererne til at fravælge op mod en tredjedel af flyrejserne.
Det svarer i beregningerne til en CO2-reduktion på knap én million ton om året.
Det er altså ikke kun et spørgsmål om at skaffe penge til grøn omstilling. Højere priser skal også påvirke vores rejsevaner.
De rigeste kommer til at betale mest
Dyrere flybilletter vil naturligvis kunne mærkes hos dem, der gerne vil på ferie i udlandet.
Men ifølge Klimarådet vil regningen ikke blive fordelt ligeligt mellem danskerne.
Forbruget af flyrejser stiger nemlig med indkomsten.
Derfor vil det overvejende være de højeste indkomstgrupper, der kommer til at betale de ekstra afgifter.
Det betyder dog ikke, at højere flypriser er uden sociale konsekvenser.
For familier med mindre økonomisk råderum kan selv en mindre prisstigning gøre det vanskeligere at komme på ferie i udlandet, mens velhavende rejsende lettere kan fortsætte deres flyvaner.
Klimarådet peger samtidig på en anden udfordring: Hvis Danmark gør det væsentligt dyrere at flyve end nabolandene, kan nogle passagerer vælge at rejse fra eksempelvis Sverige eller Tyskland i stedet.
Dermed risikerer en del af flytrafikken blot at flytte over grænsen, uden at den samlede klimabelastning nødvendigvis falder tilsvarende.
Det er en af grundene til, at Klimarådet fortsat foretrækker en stærkere international regulering af luftfarten.
Nationale afgifter kan gøre en forskel, men de kan ikke løse hele problemet alene.
I 2027 skal politikerne tage stilling igen
Spørgsmålet om dyrere flybilletter kan snart blive aktuelt på Christiansborg.
Da den danske passagerafgift blev vedtaget i 2023, aftalte politikerne, at ordningen skulle genbesøges i 2027.
Klimarådets nye anbefalinger kommer dermed på et tidspunkt, hvor der allerede er lagt op til en politisk diskussion om, hvor meget det skal koste at flyve fra Danmark.
Og selvom rådet peger på højere afgifter som en forholdsvis billig måde at reducere udledningerne på her og nu, understreger det samtidig, at teknologiudviklingen fortsat er nødvendig.
For på længere sigt skal flyene også kunne flyve med en langt mindre klimabelastning.
